Torsdag d. 27. september ⋅ Nørre Tranders Kirke ⋅ Kl. 19.30

Orgel Plus To Organister

Christina Beltoft & Ulla Kjærsgaard, orgel

Christina Beltoft, Ulla Kjærsgaard

Nørre Tranders Kirke bidrager til dette års festival med orgelmusik, fremført af to organister, begge fastansatte ved kirken.

Christina Beltoft har været ansat ved Nørre Tranders Kirke siden 2010. Hun blev optaget på MGK i Aalborg 1997 med kirkeorgel som hovedfag. Herefter har hun studeret ved bl.a. Ian Heilmann og Erling A. Thomsen på Nordjysk Musikkonservatorium, hvor hun tog Kirkemusikalsk Diplomeksamen i 2005. Christina Beltoft har udover sit virke som organist ofte medvirket som akkompagnatør i forskellige koncertsammenhænge. Hun er desuden ansat som orgellærer ved Vestervig Kirkemusikskoles Aalborgafdeling.

Ulla Kjærsgaard er uddannet fra Vestervig Kirkemusikskole 2016 og ansat ved Nørre Tranders Kirke samme år.

De to organister spiller kendte værker af Edvard Grieg, Maurice Ravel og Wolfgang Amadeus Mozart.

De lover at få smilene frem på tilhørernes ansigter, idet de valgte stykker er en del af populærmusikkens repertoire, og aftenen appellerer til glæde og genkendelse.